marked på det lille torv ved siden af Bollinis
Sammen med Miljø- og energicenteret har vi planlagt 3 markedsdage her i foråret. Vi har valgt torsdage, fordi fiskemanden fra Kulhuse i forvejen står der. Så torsdag, den 15. april 2010 kl. 15 - 18 er vi der første gang. Vores borgmester har lovet at komme og åbne markedet. Vi satser på stadeholdere, som har tilknytning til området, og vi har fået tilsagn fra Bilauget og Fair Trade butikken. Fiskemanden er der i forvejen og så kommer Stalden i Reerslev, som sælger kompost. Sundhedsbussen har givet tilsagn om at komme, så vi håber, at de når at få ansat en chauffør. Bollinis restaurant vil være på pladsen og det samme vil Den grønne slagter. Inden for byggeområdet er der Minitegl og papiruld til isolering. Økologisk syltetøj fra Strynø og bornholmsk sennep er der også tænkt på. Og så kan der ikke være flere. Det må siges at være et luksusproblem, når vi starter noget nyt op. Næste marked bliver torsdag, den 20. maj fra kl. 15 - 18. Mange hilsner Fra Knud Anker, Ebba og Ruth