Fotos fra "Gør det sammen" på Hedemarkedet
Den 16. september blev der trods vejret bygget løs på Hedemarkedet. Målet var at designe og bygge en foreløbig markedsstand til markedet. Det hele foregik på stedet i løbet af de tre timer som markedet varer. Man lagde ud med at diskutere med folk på markedet for at høre om behov, ønsker til dimensioner, overdækning osv. Derefter gik man i gang med at bygge og resultatet kan ses på billederne. Målet er nu at gå videre med denne "prototype" for at kunne producere en række markedsstande som kan bruges til næste års Hedemarked.
