Hedehusene Markedet blev åbnet af borgmester Michael Ziegler.
Dog først efter at fiskebilen var kommet på plads. Den kom så til gengæld til at dele pladsen i to, hvilket arrangørerne er opmærksomme på til næste gang.
Borgmesteren sagde bl.a. at han var misundelig på andre byer som havde et torv med torvehandel, som bandt byen sammen. Han var glad for at der nu er lokale ildsjæle som har taget initiativ til at få skabt mere liv i Hedehusene og han håbede at torvedagene ville fortsætte ud over de 3 gange der foreløbig er fastsat. Han klippede så den røde snor over.
Knap var det sket før han blev udfordret til væbnerkamp af Klub In. Han tog handsken op og kæmpede bravt men måtte se sig besejret af de erfarne unge.
Markedet blev - efter omstændighederne - pænt besøgt, men der vil være plads til at langt flere besøger markedet næste gang.
Sundhedsbussen havde kø af sundhedstrængende Hedehusborgere fra start til slut.
Der var pænt gang i grillen og udskænkningen og folk hyggede sig til musikken. Den blev leveret af to lokale musikere fra hver sin generation. Den professionelle Gitte Degn og det nye lokale talent Nanna Heimann, som man også vil kunne møde til Callisto-talentdagen den 5. maj.
Læs mere om den lokale virksomhed KPM Facility Care her
Høje-Taastrup Bilaug vil sælge et varieret udvalg af lokalt produceret honning på markedsdagen.
Man kan vælge mellem forårshonning, sommerhonning og sensommerhonning.
Læs mere om Høje-Taastrup Bilaug her
Flemming sælger årstidens ferske fisk, røget fisk, hjemmerørt fiskefars og fiskesalater.
Flemmings Fisk har de seneste 10 - 15 år været på torvet i Hedehusene, hver torsdag fra kl. 16 til 18. Til at starte med var der både en ostevogn og en blomsterhandler på torvet, men det er Flemming der er blevet på torvet takket være en fast kundekreds. Initiativet med en fast månedlig markedsdag kommer som en positiv ting, der kan trække flere folk til og gøre det muligt at købe lokale specialiteter.