Hedemarkedet
Det blev endnu en god dag på det lille torv ved Hedehusene station. Som altid kom Fiskemanden fra Kulhuse susende med sin mobile butik og havde et godt salg. Billeder og brugte bøger var det også muligt at købe. Men koldt var det, så vi fik tændt op, så der kunne bages snobrød. Desuden gav det varme til de andre stadeholdere. Man kunne købe økologisk syltetøj fra Strynø og sydesalt fra Læsø. Ved siden af havde bilauget taget opstilling med salg af honning og søde vokslys. Tupperware er trofast på torvet, så Susanne får skabt gode kontakter og kommer med gode forslag til udvikling af Hedemarkedet. Vi havde besøg af en neglebod, som også var et godt indslag i torvehandlen. Sidst vil jeg nævne, at der blevet serveret varm suppe med lækkert brød fra restaurant Bollinis som markering af, at det var sidste marked for i år. Vel mødt til næste år den tredie torsdag i april, maj, juni, august, september og oktober. Mange hilsner initiativtagerne

