fortællearrangement

Se, så er vi tilbage efter juleferien og lægger ud med et fortællearrangement. Vi får besøg af Historiedamen - Marianne Josefsen - som vil give 14 børn fra Regnbuen og deres voksne en god oplevelse torsdag, den 14. januar kl. 10 på Hedehusene station.
Vi håber, at vi har fået interesseret den lokale presse, så børnene også kan blive foreviget sammen med Marianne. Ellers må det blive de billeder, som en mobiltelefon kan klare.
Godt Nytår fra Ebba og Ruth

Hedehusene station

I den forgangne måned - 11. november - mødtes nogle repræsentanter for landsbylaug, grundejerforeninger og andre gode kræfter på Hedehusene station for at tale om ideer, der kan få os til at hjælpe hinanden herude i den vestlige del af Høje-Taastrup Kommune.
Vi har nogle planer om at puste liv i os selv, så vi er klar til udvidelsen af Gammelsø-området. En ide går ud på at lære hinanden bedre at kende fx ved at lave et kultur-projekt om vores egen bydel på det lille torv ved stationen og på stationen.
Næste møde er sat til onsdag, den 27. januar kl. 19 på Hedehusene station.
Vi sender naturligvis besked ud, når tiden nærmer sig. Men det vil være dejligt, hvis I allerede nu sætter x i kalenderen og fortæller jeres nabo, at der sker noget spændende på stationen den aften.
Til sidst vil vi ønske alle gode kræfter en glædelig jul og et godt nytår. Ebba og Ruth

Gudrun Rygge på Hedehusene station

Vi er så heldige, at Gudrun Rygge igen vil læse op af sin righoldige samlinger. Denne gang drejer det sig om en usædvanlig julehistorie, mere kunne vi ikke få Gudrun til at røbe.
Så vi ses vel på stationen på fredag, den 11. december kl. 14. Kaffe og te med lidt hjemmebag kan vi også byde på. Mange julehilsner fra Ebba og Ruth

Nyt arrangement

(download)

 

t

Næste arrangement på/i Hedehusene station kommer her som en invitation. Mange hilsner Ebba Hestbæk og Ruth Trier

 

Mødestedet på Hedehusene station

I Lokalavisen tirsdag, den 10. november kunne man læse, at Fortællerværkstedet i stationsbygningen nu er en realitet.
Lokalavisen skrev: Med Ebba Hestbæk som stationsforstander har to lokale foreninger et par gode tilbud såvel til de unge som til de ældre i lokalområdet.
Der skal ske noget i byen og i særdeleshed i de tomme lokaler i den gamle røde stationsbygning og i det hele taget omkring bymidten. Et ønske, der blandt mange kom frem under projekt "Sans Hedehusene", lyder det fra formanden for Kultur Paa Heden, Ebba Hestbæk. Derfor har formanden i samarbejde med Amatørteaterforeningen Batcol og et økonomisk tilskud fra Kulturelt Samråd arrangeret fo fortællerdage i stationsbygningen. Arrangementer, der i begge tilfælde foregår i denne uge, 12. november kl. 15 og 13. november kl. 14.
Det første arrangement er for børn fra 9 til 12 år, som godt kan lide en rigtig god og spændende historie.Den læser den islandske forfatter Thórarinn Leifsson fra sin bog "Fars store hemmelighed", der handler om helt almindelige søskende, der har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal - og det gør børnene alt for at skjule. Men så sker der noget spændende og det kan man høre meget mere om fra på torsdag kl. 15.
Fredag kl. 14 gælder det så en oplæsning af fortælleren Gudrun Rügge, der sammen med stationsforstander Hestbæk vil hygge om de fremmødte med en kop kaffe med tilhørende småkager og ikke mindst flere gode historier af og om den kendte danske forfatter H. C. Andersen. 
Er der en rimelig tilslutning til de to arrangementer lover Ebba Hestbæk sammen med Ruth Trier fra Kunstforeningen Humlen flere arrangementer i stationsbygningen, som blandt andet koncert med akustisk musik og i en periode billedværksteder. 

Fortælledage på Hedehusene station

En rigtig glædelig nyhed for vores projekt på Hedehusene Station. Batcol har fået bevilget 9.000 kr til 3 fortællearrangementer, som alle finder sted i november. Særligt vil jeg fremhæve den islandske børnebogsforfatter Thórarinn Leifsson, som vil læse op af sin bog "Fars store hemmelighed". Arrangementet foregår torsdag, den 12. november kl. 15 på Hedehusene Station og henvender sig til børn i alderen fra 9 - 12 år. 
Arrangementet er blevet afviklet, og det tåler absolut at blive gentaget.
Ruth Trier

Nye Torsdagsmøder

Der vil stadig være mulighed for at blande sig! Torsdagsmøderne fortsætter indtil torsdag den 22. oktober. Hver gang på stationen og med start kl 18.00

Opsamling på de 5 første idemøder på ”Stationen”

 

Her er de ideer der er opstået i forbindelse med vores møder på ”Stationen”. Jeg skriver ideer ind i den rækkefølge, de er opstået. Nogle vil være beskrevet mere end andre.

MEN! Jeg håber, at der er nogle af ideerne, du har lyst til at arbejde videre med eller du kunne måske finde nogen, der har lyst. Tilbagemelding til mig på e-mail ebba.hestbaek@batcol.dk eller tlf.nr. 46561483.

1.                            HGFs forslag til Kulturcenter i Hedehusene både idrætsligt og kulturelt kunne præsenteres på stationen.

2.                            Markedsdag fast en gang om måneden. Der er taget kontakt til Handelsstanden. KPH har tilbudt sin hjælp til praktisk ting. Vi har i vores midte en, som har kendskab til skabelsen af Taastrup Hovedgade. Kunne evt. følges op af udendørs arrangementer på de små pladser ved Hovedgaden og Vesterkøb: Tryllekunstner, gøgl, rulleskøjtekonkurrence m.m.  Vi kunne også lave et genbrugsmarked, hvor der blev solgt nye eller genbrugelige byggematerialer. Dette kunne knytte an til de mange håndværker og ”gør det selv folk” som området rummer og på sigt være et sted, hvor ”Nybyggerne” i Gammelsø området kunne gå hen og få en god kontakt til det eksisterende Hedehusene.

3.                            Sogne/landsby/kvarter præsentation. Skurvogn kører rundt til de 7 områder: Vadsby, Soderup, Marbjerg, Fløng, Hedehusene, Baldersbrønde, Charlottekvarteret og Reerslev. Vi vil stille spørgsmålene ”Hvad er jeres særpræg/force?” Hvad vi I præsenterer for os andre på en kulturdag?” ”Hvor kan vi lave den fælles kulturdag?”. Vi håber, at Bilsby har en skurvogn, vi må få. Den vil vi gerne have skolerne til at dekorerer. Vi håber på en eller to sponsorer til maling.

4.                            Fremtidsværksted på stationen ”Vestegnes af Høje-Taastrup kommune om 10 år”. 1. fase: Bekymring for fremtiden i området. 2. fase: Håb og drømme om fremtiden i området. 3. fase: Nye aktiviteter, som kan virkeliggøre håb om drømme om fremtiden. 4. fase: Kortlægning af ressourcer og netværk. Et sådan fremtidsværksted kunne også laves med skolerne.

5.                            Kunstner/forsker i perioder på stationen. De skal bl.a.undervise skoleelever i kunst og fremtidens byggeri, transport m.m.

6.                            Hjemmeside. Hvem kunne lave den og stå for den. (det du ser på nu er kun det første skridt)

7.                            Foredragsrække med f.eks.: Byudvikling, Else Trier om Hedehusene. Fremtidens energi osv.

8.                            Borgermøder om bl.a. ”Hovedgadens fredeliggørelse”.

9.                            Diskussionsaftner emner f.eks. ”Bæredygtighed og fremtid”, ”Kan vi styrke Hedehusene/vestegnen ved hjælp af kunst”?

10.                         Fortællereftermiddage og aftner.

11.                         Udstillinger: Hedehusene stations historie. Fotokonkurrence billeder fra Hedehusene i dag – de udstilles og præmieres. Plancheudstilling ”Hedehusene Før-Nu-Fremtiden” på stationen og i byrummet. SFO, fritidsklubber og børnehaver komme med deres udstillinger.

12.                         Musik i og foran stationen.

13.                         Teater. Forslag om at lave totalteater ”Fremtidens Hedehusene”. Der skal bruges mange penge. RUC. Miljø & Energicenter. Integrationspuljen søges, sidste frist 15/10 men vi kunne søge til begyndende planlægning.